Holland
I Holland har antallet af førtidspensioner været et stort tema. For at reducere andelen af offentlig forsørgede har Holland gennemført større beskæftigelsesreformer på førtidspensionsområdet, heriblandt ændring af incitamentsstrukturer for førtidspensionister, virksomheder og jobcentrene. VDC arrangerede en studietur med 8 møder med førende hollandske forskere, for at finde inspiration og viden om muligheder og barriere for genintegrere førtidspensionister på arbejdsmarkedet.
 
 
Holland og Danmark har grebet problemstillingen med førtidspensionister og det tilhørende sociale system an på forskellige måder. Hvor Danmark tror på et omfattende socialt sikkerhedsnet sikret af det offentlige, har Holland modsat opbygget systemet sådan, at de private virksomheder skal tage en stor del af ansvaret.

Hollands reformer er sket med baggrund i et stigende antal af førtidspensionister op i gennem 90’erne, hvilket medførte en radikal ændring af det hollandske system. Dette skift har medført, at Holland har oparbejdet er af de mest stringente systemer i Europa, dette er modsat det danske. Herunder ses en graf, der kort skitserer forskellen mellem Danmark og Holland i de senere år. Mens den danske andel af befolkningen på førtidspension relativt til den samlede arbejdsstyrke er nogenlunde konstant, har Holland formået at nedbringe denne andel fra 12,1 % i 2005 til 10,3 % i 2012. Der er to forklaringen på dette fald, dels det faktum, at der er kommet flere på førtidspension, men ligeledes at antallet af folk i arbejdsstyrken i Holland er steget. I Danmark er der således status quo hvad angår både arbejdsstyrken og antallet af førtidspensionister.
 


Betragtes de absolutte tal i stedet ses det, at Holland i løbet af en årrække har været i stand til at nedbringe antallet af førtidspensionister fra godt og vel 900.000 til omkring 800.000. Dette er vist herunder.
 


Betragtes den første figur i en bredere komparativ sammenligning fremgår det, at selvom Holland af mange bliver betragtet som et foregangsland på området omhandlende førtidspensionister, er Sverige i en klasse for sig. Svenskerne er gået fra 60.308 nytilkendelser i 2005 til 16.270, hvilket naturligvis er et massivt fald. Sverige er gået fra 556.789 førtidspensionister i 2005 til 377.865 i 2012.
 


Holland er dog stadig meget interessant at beskæftige sig med, da landet af OECD fremhæves for den måde, man har igangsat og implementeret selve initiativerne, og fordi de har en relativ høj andel på førtidspension, hvilket naturligvis er en stor byrde for det hollandske velfærdssamfund. 
Forskere
 
Ved UWV fortalte Jan-Maarten van Sonsbeek om førtidspensionsreformer og andre beskæftigelsesreformer. For at undgå langvarige frafald og sygdomsforløb er det vigtigt at beskæftigelsesreformerne indtænker forebyggelse og hurtig handling. I Jan-Maarten van Sonsbeek afhandlinger lægger han et omfattende statistisk data til grundlag for sine konklusioner.
 
Læs mere om hans arbejde her
 


I Socialministeriet og som professor ved VU University Amsterdam beskæftiger Pierre Koning med førtidspension, herunder hvad det koster, hvor mange der er på pensionen og mulige implikationer af de nye reformer.
 
Læs mere om hans arbejde her


Daniel Van Vuuren, Marloes de Graaf-Zijl og Niels Vermeer: Holland har skabt et økonomisk incitament for førtidspensionister til at arbejde, mens de modtager pension, og de har forsøgt sig med en kvoteordning.


Gerben Kerkhof (Policy advisor) og Marcel Einarhand (Research coordinator), Ministeriet for sociale forhold og beskæftigelse fortalte om, hvilke incitamenter der er effektive i forhold til at sikre job for mennesker med psykiske udfordringer. Svaret er, at økonomiske incitamenter er de stærkeste og mest effektive. Der mangler dog forskning og viden om hvilke andre parametre der rent faktisk gør sig gældende: herunder sociale parametre.


I Haag fortalte Philip de Jong om den ”hollandske syge” og de udfordringer, der har været i forhold til at genintegrere førtidspensionister på arbejdsmarkedet og effekterne af de seneste beskæftigelsesreformer. 
 
Læs mere om hans arbejde her


Mødet med Peter Smit (Business adviseur at CEC ZMZ, UWV), Jaap van Weeghel (videnskabsdirektør i Phrenos) og Ellen Otto (projektleder og IPS underviser i Phrenos) omhandlede IPS, herunder hvordan IPS gør sig gældende som alternativ til offentlige såvel som private tilbud om rehabilitering og reintegration på arbejdsmarkedet for mennesker med psykiske lidelser.
Videns- og dokumentationscenter | Nygade 4, 7400 Herning  | Tlf.: 9722 3064